Historien bag stegning af gris over bål på Blå Sommer.

Historien starter lidt før 2. verdenskrig, hvor Jens Brendstrup, der kommer fra en gård mellem Hinnerup og Hadsten, rejser til Argentina. Jens er ud af en søskendeflok på 11. Jens Brendstrup skulle hjælpe med at undervise andre danskere i Argentina. Da krigen bryder ud, kan Jens Brendstrup ikke komme hjem, for det er for farligt at rejse. Jens Brendstrup har det åbenbart godt og gifter sig med en 2. generations dansker og får flere børn. Jens bosætter sig ved S. Carlos de Bariloche, hvor han kan opstemme floden, så der kan dyrkes i de ellers tørre østskråninger af Andesbjergene. En af børnebørnene er flyttet til Danmark og bor i Stjær ikke så lang fra sin families hjemegn.

Søsteren Anny blev gift med Knud Lund Christiansen, som havde en stor gård i Mesing ved Skanderborg. Gården ejes nu af sønnen Jens Ole og Agnete. I begyndelsen af 60’erne rejser Anny til Argentina for at besøge sin broder. Det bliver en dejlig tur, som får stor betydning for fester i Mesing. Med sig hjem har Anny en anden dansker, Andersen, som ikke har haft så megen lykke, men der er to ting, som han er god til. Det er at drikke øl og stege over bål efter den traditionelle metode, som bruges på pampassen, den åbne frodige slette omkring Buenos Aires, hvor kvæget græsser i store flokke. Stegemetoden hedder Asado, som også betyder fest omkring spydsteg kød.. Andersen arbejdede som mejerist, men det gik ikke så godt for ham. Andersen endte som fattig i S. Carlos, hvor Jens Brendstrup af og til hjalp ham, og da Anny rejste hjem til Danmark, havde den danske forening betalt en billet til Danmark, så Anny kunne tage ham med hjem til noget familie, som derefter tog sig af ham. Andersen var ofte på gården i Mesing. Jens Brendstrup bliver i Argentina og dør der i 2002.

De store kvægflokke drives rundt på det frodige græsland af en flok gaucho, og når aftenen nærmer sig rider kokken i forvejen. Han nedlægger et mindre dyr af flokken, og sætter det op på et jernspyd, som er formet som et kors. Et større bål bliver tændt, og når flammerne er væk og gløderne varme, bliver spydet sat skråt ind over varmen. Hertil serveredes en kartoffelsalat af gullerødder og kogte kartofler skåret i små tern, samt ærter, løg krydrier mm. Det hele vendes i olie.

Det afgørende ved stegningen er, at holde den rigtige temperatur ved kødet, og det gøres ved at have et bål ved siden af, som leverer gløder til stegningen. En dreven steger, kan se eller høre om temperaturen er rigtig, men en hånd ind mellem kødet og varmen, er den bedste indikator. Det er vigtigt at der ikke er flammer, for så bliver kødet sodet. Ind i mellem, bliver der sprøjtet en dressing på kødet. Den indeholder olie, vand og lidt eddike samt en række krydderier, så kødet bliver til en kulinarisk oplevelse, som vi i Danmark ikke kender til.

Fra Svend Brandts fest i 1985 på Arnelund i Mesing.

I årene efter blev deltagerne i større fester bespist med kød, der var stegt over bål. Først i familien Lund, og det spredte sig hurtigt til nabogårdene også. Min familie har gården Arnelund, som ligger få hundrede meter fra familien Lunds gård. I mange år var det den hjemvendte dansker, der stod for stegningen, men efterhånden har flere og flere lært kunsten. Os seks søskende fra Arnelund er vokset op med fester, hvor der blev slagtet en gris, som blev stegt over bål. De fem af os skal stege til Blå Sommer. I Mesing har vi stadig et fælles frysehus, og her er det praktisk at opbevare en frossen gris, som er skåret i to sider klar til stegning. Begge Andersens kvaliteter er bevaret, for det siges, at man kun kan stege en gris over bål, hvis man har godt med brænde og en kasse øl til stegemesteren.

Det er svært at vælge nogle eksempler ud, hvor denne metode til stegning har været brugt. Mange runde fødselsdage, studentergilder og andre familiebegivenheder er blevet fejret med bålstegt gris. Mest tydeligt husker jeg nok min søsters bryllup, hvor 6 halve grise stod over bålet og familien passede gløderne en halv dag. Der blev bespist ca. 250 mennesker i de dage. På gummibådsfabrikken i Esbjerg stegte min far en gris, da min moster, der arbejdede på fabrikken, fejrede sin runde fødselsdag i fabrikkens lokaler. Nu steger jeg af og til en gris over bål her på Als, så det breder sig ud over landet. Det bliver også til andre dyr. Lam og ged. I mange år havde vi også den originale krydderiblanding fra Argentina til dressingen, men nu eksperimenterer vi alle med forskellige dressinger. Da jeg har arbejdet i Tanzania bruger jeg sommetider blandinger, som man bruger der, og som måske egentligt stammer fra Indien.

Det er dog Jens, min broder, der er den mest drevne stegemester, og som har forfinet stegeprocessen. Da Jens også er meget aktiv i spejderbevægelsen, blev det til et tilbud om at stege grise ved spejdernes landslejr Blå Sommer. Familie og venner blev indkaldt og forberedelserne var faktisk meget store. Jens har med stor iver, præcision og koldblodighed lavet logistikken For få dage siden besøgte min kone og jeg en gammel ven, som også arbejdede i Tanzania. Vi fortalte så om projektet med at stege grise over bål med et skråt stillet spyd til spejderlejren. Allan svarede, at det havde han da set flere gange, men i Sydamerika hvor han har arbejdet.